Hvem er arving

NORDJYSKE BOBESTYRERE

Advokater med speciale i Arveret og Dødsbobehandling

Hvem er arving

 

Hvis afdøde har oprettet testamente er det som regel afgørende for, hvem der er arving.

 

Hvis boet kan sluttes som et begravelsesudlæg eller ægtefælleudlæg er testamentet til gengæld som regel uden betydning for arvens fordeling. Hvis ægtefællen har mulighed for at sidde i uskiftet bo, er der heller ingen, der arver, uanset formuens størrelse, idet boet netop ikke skiftes. Er der kun fællesbørn, og er der ikke oprettet særeje, har den efterlevende ægtefælle ret til at sidde i uskiftet bo, og skal således ikke spørge børnene. Potentielle arvinger i henhold til testamentet har dog visse rettigheder både over for et ægtefælleudlæg og et uskiftet bo, blandt andet en vis beskyttelse imod misbrug af det uskiftede fællesbo m.m.

 

Hvis der ingen arvinger er i henhold til testamente er det arvelovens regler (de legale arveregler), der er gældende.

 

Afdødes ægtefælle og livsarvinger er tvangsarvinger. Det betyder at de har krav på en bestemt andel af arvebeholdningen. Ægtefællen arver som legal arv halvdelen af boet. Denne arv kan ved testamente begrænses til en fjerdedel. Livsarvingernes legale arv udgør også halvdelen af boet, hvis der efterlades en ægtefælle – ellers det hele. Livsarvinger er børn, børnebørn og så videre i nedadgående linie. Også livsarvingernes arv kan ved testamente begrænses til en fjerdedel.

 

Hvis der ikke efterlades ægtefælle eller børn arver forældrelinien, det vil sige forældre eller disses livsarvinger. Hvis der ikke er arvinger i forældrelinien, arver bedsteforældrelinien, dog således at fætre og kusiner og deres arvinger ikke er legale arvinger. Hvis man ønsker, at fætre eller kusiner skal arve, skal der oprettes testamente.

 

Hvis der ingen legale arvinger er, og der heller ikke er oprettet testamente, tilfalder boets midler statskassen.