Hvad er?

NORDJYSKE BOBESTYRERE

Advokater med speciale i Arveret og Dødsbobehandling

NORDJYSKE BOBESTYRERE er 11 advokater med mange års erfaring og med speciale i arveret og behandling af dødsboer.

 

Vi er ikke ét firma - men 11 advokater fra 8 forskellige firmaer.

 

Fælles for os er, at Skifteretten i kraft af vores ekspertise har antaget os som såkaldt Autoriserede Bobestyrere.

 

Det betyder, at Skifteretten udpeger os til at behandle dødsboer, der skal behandles af det offentlige. Skifteretten vil typisk udpege os efter, hvilken kommune afdøde havde bopæl i.

 

Ud over det arbejde, som Skifteretten antager os til, hjælper vi hvert år med rigtig mange af de såkaldt privatskiftede boer - der, hvor arvingerne selv har ansvaret for boet.

 

Vi laver mange testamenter og rådgiver om arveretlige forhold. Vi hjælper med at tilrettelægge tingene, før det er for sent. Det kan være i forhold til generationsskifte eller omkring dine og mine børn fra tidligere ægteskaber eller for papirløst samlevende, der ofte - men forkert - tror, at de arver hinanden automatisk efter to års samliv.

 

I kraft af vores mangeårige erfaring og interesse for arveret og dødsboer er vi blevet enige om i fællesskab at lave denne hjemmeside for at gøre det nemmere for efterlevende at få oplysning om praktiske ting i forbindelse med dødsbobehandlingen og - ikke mindst - at sikre, at I får en advokat, der har forstand på dødsbobehandling og arveret - også når I skal have lavet et testamente.

 

Det er ikke uden grund, at Skifteretten har udpeget netop os.